MENU

Generationsskifte for driftsøkonomer

Få styr på skat samt social- og familiejura for en køber af landbrug

Rådgivning om generationsskifte kræver, at du som rådgiver har viden om mange forskellige forhold. Vi sætter fokus på de emner, som har betydning for køberrådgivningen inden for skat, samt social- og familiejura, så du som driftsøkonom kan rådgive dine kunder optimalt.

Tid og sted

27. august 2020 

Horisont Hotel & Konference
Agro Food Park 10
8200 Aarhus N

Målgruppe

Kurset henvender sig til driftsøkonomer, som arbejder med generationsskifte, og som ønsker en indføring i emner inden for skat samt social- og familiejura med betydning for den samlede køberrådgivning. 

Dagens fokus er primært på rådgivning af køber.

Vi vil arbejde med kursets emner på et grundlæggende niveau, som ikke kræver forhåndskendskab.

Kurset er forbeholdt rådgivere i Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR).

Udbytte

Du får indsigt i og forståelse for grundlæggende begreber inden for skat ved køb af en landbrugsvirksomhed samt social- og familiejuridiske problemstillinger af særlig relevans for en køber. Du bliver dermed i stand til at kunne identificere evt. problemstillinger, som kræver behov for ekspertviden.

Du bliver – med andre ord – (endnu) bedre til at afdække behovet for evt. at bringe dine kolleger i spil med deres ekspertviden, så I sikrer en samlet rådgivning, som er optimal for kunden.

Efter kurset

  • Har du et fundament af grundlæggende viden om skattemæssige forhold af betydning for købere.  
  • Har du kendskab til nogle helt centrale momsmæssige spørgsmål ved generationsskifte.
  • Ved du, hvilke social- og familiejuridiske forhold du skal have med i dine overvejelser, når du rådgiver om generationsskifte overfor en køber.
  • Ved du, hvad du skal være opmærksom på, så du kan søge ekspertviden om forskellige problemstillinger afledt af generationsskiftet til gavn for kunden.

Form og indhold

Dagen består af teoretiske indlæg og eksempler, som belyser de praktiske problemstillinger.

Vi arbejder med:

  • Købers skattemæssige forhold
  • Socialjura
  • Familiejura
  • Dødsbo
  • Moms

Undervisere

  • Jane K. Bille, Senior Tax Manager, SEGES, Jura & Skat
  • Jacob Kunø Christensen, moms- og afgiftsspecialist, SEGES, Jura & Skat
  • Bodil Jensen, specialkonsulent, SEGES, Jura & Skat

Pris

kr. 4.800 (ekskl. moms)

Pris for to kurser
Prisen for at deltage i både dette kursus og i kurset ”Generationsskifte – udvalgte problemstillinger” d. 28. august 2020 er kr. 8.000 (ekskl. moms) for begge kurser.

Obligatorisk efteruddannelse for

for statsautoriserede og registrerede revisorer
Kurset giver ingen obligatoriske efteruddannelsestimer, da kurset afholdes på et grundlæggende niveau.

Tilmeldingsinfo

Tilmelding er bindende fra 10. august 2020.

Kurset gennemføres ved min. 15 deltagere.

Retten til at aflyse kurset forbeholdes, hvis der er færre end 15 tilmeldte ved tilmeldingsfristens udløb 10. august 2020.

Kursuskoordinator (modtager tilmelding):
Lotte Meinby Pedersen, SEGES Akademi: lmp@seges.dk, tlf. 8740 5503.

Andre relevante kurser

Se også kurset "Generationsskifte - udvalgte problemstilinger" d. 28. august 2020.

Kurset er for skatterådgivere og driftsøkonomer, som har erfaring med rådgivning om generationsskifte. Vi sætter fokus på udvalgte problemstillinger vedr. skat og moms, som f.eks. selskaber, succession, vurderinger og optimeringsmuligheder.

Tag trygt med

Vi glæder os til at byde dig velkommen til kurset, som du kan være sikker på bliver afholdt i trygge rammer.

Vi stiller høje krav til vores samarbejdspartnere, der alle lever op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for større forsamlinger.

Vi sikrer, at der er kvadratmeter nok til alle, at mad og drikke serveres forsvarligt, og at det altid er muligt at vaske hænder eller bruge håndsprit.

Vi opfordrer alle deltagere i arrangementet til ofte at vaske hænder eller bruge håndsprit, til at hoste og nyse i ærmet og til at holde afstand til de andre deltagere. Hvis du føler dig sløj, skal du melde afbud og blive hjemme.

Fakta om kurset

Startdato:   27. august 2020
Frist:   10. august 2020
Adresse:   Horisont Hotel & Konference
Agro Food Park 10
8200 Aarhus N
Pris:  4.800 kr. (ekskl. moms)

Tilmeld dig her Hent programmet her

Fagligt ansvarlig

Jane Karlskov Bille
Jane Karlskov Bille
Senior Tax Manager
Jura & Skat, Skat

Praktisk info

Lotte Meinby Pedersen
Lotte Meinby Pedersen
Seniorkonsulent, Uddannelse
SEGES Akademi

Tilmeld dig kurset

Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen