MENU

Diagnosticering af mangelsygdomme i planter 2020

På kurset lærer du grundprincipperne for diagnosticering af mangelsygdomme i planter. Du får en grundig repetition af de mekanismer, der styrer næringsstoffernes mobilitet i planter, du bliver præsenteret for den nyeste viden om næringsstoffernes funktionalitet, og du lærer, hvordan den viden kan sammenstykkes og benyttes til at forstå, hvorfor de enkelte mangelsygdomme ser ud, som de gør.

Målgruppe

Kurset henvender sig primært til deltagere, som tidligere har deltaget i kurset om ”Planteernæring med fokus på det praktiske”. Såfremt der er plads, er alle med interesse for diagnosticering af mangelsygdomme i planter på et højt niveau velkomne. Kurset forudsætter et grundlæggende kendskab til planteernæring og mangelsygdomme.

Der er maks. plads til 24 deltagere på holdet.

Udbytte

Ud fra forståelsen for næringsstoffernes mobilitet og funktionalitet i planten samt kendskabet til at diagnosticere mangelsygdomme ud fra mangelsymptomer, styrker du dine kompetencer til på en hurtig og sikker måde at kunne rådgive om mangelsygdomme i primært landbrugsafgrøder.

Efter kurset kan du

  • Redegøre for mekanismerne, der styrer næringsstoffernes mobilitet
  • Kendskab til den nyeste viden om næringsstoffernes funktionalitet
  • Diagnosticere mangelsygdomme i de vigtigste kulturplanter ud fra kendskab til mobilitet og funktionalitet
  • Bruge den ”Diagnostiske nøgle”

Form

Vi kombinerer den klassisk forelæsning med mindre teoretiske opgaver, og vi bruger en del tid i laboratorium og drivhus til at se på planter, der lider af diverse mangelsygdomme. Vi prøver også at diagnosticere skjulte mangelsygdomme (Mn og P) ved hjælp af sensorer. Og så lægger vi op til en stor deltageraktivitet.

Undervisere

Kurset arrangeres i samarbejde med professor i plantevidenskab på Københavns Universitet: Søren Husted. Søren Husted har stor erfaring i at undervise og formidle planteernæring på et højt niveau.

Pris

Kr. 4.900,- (ekskl. moms) pr. deltager.

Kursusprisen dækker dyrkning af mangelsygdomme i landbrugsafgrøder, kursusmateriale og forplejning.

SEGES Akademi sender faktura ud efter den 13. november, når kurset er afholdt.

OBS: Da arbejdet med at producere planter med mangelsymptomer bliver sat i gang i slutningen af august, er din tilmelding bindende fra den 24. august 2020.

Tag trygt med

Vi glæder os til at byde dig velkommen til kurset, som du kan være sikker på bliver afholdt i trygge rammer.

Vi stiller høje krav til vores samarbejdspartnere, der alle lever op til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for større forsamlinger.

Vi sikrer, at der er kvadratmeter nok til alle, at mad og drikke serveres forsvarligt, og at det altid er muligt at vaske hænder eller bruge håndsprit.

Vi opfordrer alle deltagere i arrangementet til ofte at vaske hænder eller bruge håndsprit, til at hoste og nyse i ærmet og til at holde afstand til de andre deltagere. Hvis du føler dig sløj, skal du melde afbud og blive hjemme.

Fakta om kurset

Startdato:   13. november 2020
Frist:   5. oktober 2020
Adresse:   Københavns Universitet, Institut for Plante- og Miljøvidenskab
Thorvaldsensvej 40
1871 Frederiksberg C
Pris:  4.900 kr. (ekskl. moms)

Tilmeld dig her Hent programmet her

Tilmeld dig kurset

Luk

Start din søgning her

  • Søgning gav ingen resultater, prøv igen